Det er et af de spørgsmål jeg får rigtig meget i min praksis, og noget mange kvinder oplever, men aldrig rigt får svar på. Ikke fordi svaret er hemmeligt, men fordi det er følelsesbetonet og kropsligt, mere end en teknik eller noget "man bare lige gør". Denne artikel er et forsøg på et ærligt, ordentligt svar der kan hjælpe dig lidt på vej.
Inden vi taler om hvorfor det er svært, så lad os snakke om hvad der er muligt
Måske har du fået at vide at sex ikke skal være nydelsesfuldt, at du ikke skal kunne mærke noget, at orgasmer er kun for nogle som "ikke er dig", eller alle mulige andre historier. Du har, som vulva-ejer, adgang til alle mulige slags orgasmer.
Den mest kendte er klitoris-orgasmen og mange kender kun til den, men der findes kvinder som ikke engang har oplevet den. En af grundende til at den er kendt, er fordi klitoris er ekstern og synlig. Kroppen rummer dog et helt spektrum af forskellige orgastiske oplevelser, eksterne som interne, som de mange aldrig har fået adgang til - fordi ingen nogensinde har skabt det rette rum til at de har kunnet udforske det.
- Klitoris-orgasme — opstår typisk ved direkte stimulation af klitoris
- Skede orgasme — via G-punkt, A-punkt eller en kombination - de kan dog føles forskelligt
- Sprøjte orgasme — skabes ved stimulering af G-punkt (og klitoris i nogle tilfælde)
- Cervix-orgasme — som kommer fra en stimulering af livmoderhalsen. Dyb, ekspansiv og ofte forbundet med en masse følelser
- Blandet orgasme — lokal, kraftig orgasme som opstår via stimulering af flere interne punkter samtidigt
- Anal orgasme — opstår ved stimulering af nerve-enderne omkring anus.
- Delkrops-orgasme — lokal orgasme som ikke er i kønnet, fx. i brysterne, brystvorter, hænder, fødder, o.l.
- Helkrops-orgasme — en bølge af energi der bevæger sig igennem hele kroppen, ikke lokaliseret ét sted
- Energetisk orgasme — opstår via vejrtrækning, bevægelse og energiflow — sommetider uden fysisk berøring overhovedet
- Coregasm — kan fremkomme gennem stræk af bækkenbunds-muskulaturen og sker for nogle når det træner
Husk: det er ikke en fyldestgørende liste - og det er bare ord. Følelsen er det vigtige her. Det er ren fysiologi, anatomi og nervesystem. Men det kræver tid, tryghed og en krop der er åben nok til at lade det ske. Det er præcis det, der arbejdes med, og hvad vi skal snakke om i denne artikel.
Først og fremmest: du er ikke i stykker. Der er ikke noget galt med dig
Det er det vigtigste at forstå. Mange kvinder, som har svært ved at få orgasme, sidder med en stille overbevisning om at der er noget galt med dem. At de er for svære, for lukkede, for meget. At de skal holde deres seksualitet tilbage. At partnerens nydelse kommer først. At sex "bare" skal gøre ondt eller ikke kunne mærkes. At sex er noget de "giver" væk.
Langt de fleste kvinder der oplever, at de har svært ved at komme, har en krop der reagerer præcis som den skal, givet de omstændigheder den befinder sig i. Det er altså omstændighederne, der er problemet. Ikke dem. Ikke dig. Og ikke din krop.
Undersøgelser viser at omkring 10-15% af kvinder aldrig har haft en orgasme, og at op mod 50% oplever det inkonsekvent eller sjældent under sex med en partner. Det er ikke en niche-problematik. Det gør det til en norm.
Hvorfor sker det — egentlig?
Der er oftest en kombination af flere ting der spiller ind på én gang, men er oftest et resultat af hvordan vi er i verden.
Nervesystemet er ikke trygt nok
Orgasme kræver at nervesystemet er i en tilstand af dyb afslapning og tryghed — altså hvad man ville kalde en "aktivering" af det parasympatiske nervesystem. Den tilstand kroppen er i, når den føler sig helt sikker. Og dette er en dobbelt-effekt, for det handler ikke kun om, om du er tryg nok, men også om, at din krop er det.
Af helt naturlige årsager har kvinder generelt svært ved tryghed, og selvom rigtig mange kvinder føler sig trygge med partneren, så når de aldrig derhen under sex. Ikke fordi de ikke vil — men fordi kroppen ikke føler sig tryg nok til at give slip. Og det kan fx. skyldes gamle erfaringer, tidligere oplevelser, relationen du er i, presset om at "skulle komme" — eller simpelthen at dit nervesystem er trænet til at være på vagt.
En orgasme er i bund og grund et nervesystem der giver slip. Og man kan ikke tvinge et nervesystem til at give slip på kommando. Man kan kun skabe de betingelser der gør det muligt, og så stille og roligt vise det, hvordan reel tryghed føles.
Kroppen har ikke tid nok
Den feminine seksualitet er — i modsætning til den maskuline — langsom. Det er ikke en svaghed. Tænk på det maskuline som en tændstik, som tænder og slukker, og den feminine som vand der skal op og koge. Det kræver virkelig indsats eller en meget lang tændstik (ba-dum-tji). Det er altså fysiologi. Kvindekkroppen har brug for minimum 20 minutter for at varme op og blive fuldt receptiv. Det betyder, at for nogle er det 30 minutter, andre en time. Og for nogen, endnu mere tid.
Gennemsnitsvarigheden af seksuel interaktion i Danmark er 6,5 minut. Det er simpelthen ikke nok tid. Det er lidt ligesom at forvente at vandet koger efter to minutter på komfuret — og konkludere at din gryde er i stykker, når det ikke sker.
Der er spændinger og rustning i kroppen
Vi bærer alle på historier i kroppen. Oplevelser, følelser og situationer der ikke er blevet bearbejdet, der sætter sig i vævet — som spændinger, sammentrækninger, blokader, smerte eller en generel følelsesløshed. Det sker overalt i kroppen, men bækkenet og kønnet er særligt udsatte, fordi de bærer på så meget.
Og det hele sker uden at vi egentlig lægger mærke til det. Alt fra overgreb, fødsler, indgreb, o.l. kan påvirke vævet og muskulaturen, og dermed påvirke følelsen.
Disse spændinger kan gøre det svært — eller umuligt — at mærke nydelse, selv når alt andet er på plads. Det er noget kroppen har gjort helt automatisk for at beskytte sig selv. Det er hvad vi kalder forsvarsmekanismer.
Energien sidder fast
Ud over det fysiske er der også noget energetisk på spil. Seksuel energi er ikke bare en metafor — det er en reel oplevelse af strøm, varme og bevægelse i kroppen. Når den energi ikke kan flyde frit — fordi der er blokader, fordi vejrtrækningen holder sig tilbage, fordi lyden holdes inde — så akkumulerer og stagnerer den i stedet for at bevæge sig. Og det gør orgasme sværere, lille, eller meget lokal.
Vil du forstå hvordan vejrtrækning, lyd og bevægelse kan hjælpe energien med at flyde?
Læs: De 3 tantriske nøgler →Det at være sensitiv — og hvorfor det er en god ting
En ting der typisk tales om på en sådan, negativ måde, er sensitivitet. Måske har du hørt ordene "du er for sensitiv", som en henslængt, nedværdigende affejning. Udover at man kan altså ikke kan være "for sensitiv", og at det mere siger noget om personen der har sagt det, så er sensitivitet en nøgle til orgasmer. Man skal huske på at det jo er kroppens evne til at mærke og registrere følelser, berøring og nydelse. Og det er faktisk ret afgørende.
Mange kvinder har langt lavere sensitivitet i kroppen end de burde fordi sensitiviteten er blevet slidt ned over tid. Stress, hård sex, og legetøj med høj vibration er nogle af de hyppigste årsager, udover at sensitivitet anses som "svagt". Stærk stimulation kan desensitivisere nerver, særligt på klitoris og internt i kønnet, så kroppen gradvist har brug for mere og mere for at mærke noget — og til sidst mærker den næsten ingenting ved naturlig berøring.
Og dette kan føre til en nedadvendt spiral. Lav sensitivitet fører til mere og hårdere stimulering, hvilket mindsker sensitiviteten endnu mere, og hårdere midler skal til. Og med det siger jeg ikke at sex-legetøj er forkerte at bruge - men det er en vigtig ting at kende til, hvis man undrer sig over hvorfor berøring fra en partner ikke rigtig kan mærkes.
I en tantra massage arbejdes der i den modsatte retning. Langsom, blid og nærværende berøring — ikke kun de erogene zoner, men hele kroppen. Dette genopvækker nervernes sensitivitet og viser kroppen et helt nyt kort over nydelse. Mange opdager nydelsespunkter de aldrig vidste de havde: på ryggen, langs indersiden af lårene, ved hofterne, i nakken, ved brysterne, og opdager steder som har brug for lidt kærlighed.
Selvom man føler sig følelsesløs kan sensitiviteten genopbygges. Det kræver tid, tålmodighed og en berøring der møder kroppen i dens eget tempo — fremfor at kræve og presse den.
Hvad hjælper — og hvad hjælper ikke
Altså, sådan helt grundlæggende, så hjælper det ikke at prøve hårdere, holde vejret, sammentrække, forcere, eller tvinge. Der findes råd derude, selv fra etablerede sexologer og psykologer, som går på, at man bare "skal gå i gang" selvom man ikke lige har lyst - og så kommer det lidt ad sig selv. Det er et forældet synspunkt, og fra den kropslige-orgasmiske vinkel, gør det mere skade end gavn. Orgasme er ikke noget man opnår ved at anstrenge sig mere, udholde, eller gøre noget man ikke har lyst til. Det er nærmere det modsatte — jo mere man forsøger at styre det, jo længere væk er det. Lidt som at prøve at sove, når man ikke kan.
Det der faktisk hjælper, handler næsten altid om at skabe de rette betingelser som hjælper kroppen med at være afslappet:
- Mere tid — nok til at kroppen virkelig kan varme op og føle sig tryg
- Mere tryghed — i relationen, i rummet, og i dig selv
- Mindre pres — orgasme som mål skaber præstationsangst, som er det modsatte af hvad der virker
- Bedre kommunikation - tal om dét, der er svært, gør ondt, eller har brug for at siges
- Mere nærvær og tilstedeværelse — ikke mere stimulation, men mere kontakt
- Tag pauser og leg med det - gør det til noget let hvor du ikke anstrenger dig
- Arbejd med det der sidder fast — få massage. Spændinger og blokader i bækkenet løser sig ikke af sig selv
- Find hjælp — nogle gange handler det om at mærke hvordan det kan føles, så find professionel hjælp fra en tantra massør
Prøv generelt at undgå at gøre orgasmen til et mål i sig selv. Den er et biprodukt af at kroppen er tryg, varm og til stede nok til at give slip. Når fokus flyttes fra målet til oplevelsen, sker der ofte noget uventet og helt naturligt.
Hvordan tantra massage lærer kroppen at slappe af
Det lyder måske banalt — men for mange er dyb afslapning noget man aldrig har oplevet. Ikke fordi man ikke prøver, eller har en forståelse af hvad det betyder, men fordi nervesystemet simpelthen ikke ved hvordan. Det har aldrig lært eller mærket det, så der er ingen forståelsesramme.
En tantra massage er designet til at lære kroppen at mærke hvordan afslapning føles. Den er tre timer lang. Den er i Modtagers tempo og handler om Modtageren. Den følger kroppen naturligt. Der er intet mål, forcering eller pres. For nogle Modtagere slapper kroppen af efter de første 20-30 minutter, mens for andre, er der først efter flere massager, alt efter, hvad nervesystemet reagerer på.
Det helt særlige ved tantra massage er derfor, at kroppen ikke bare slapper af for en stund — den lærer noget. Nervesystemet registrerer at det er trygt at give slip. At berøring kan modtages uden krav. At ens følelser og seksualitet er velkomment. Den oplevelse sætter sig i kroppen og begynder, over tid, at ændre hvad der er muligt — også uden for sessionen.
Derfor, når nervesystemet begynder at give slip, oplever mange modtagere at orgasmerne kommer helt af sig selv, hvis de følger energien - i et rum hvor naturligt opståede orgasmer er velkomne.
Vil du læse mere om hvad en tantra massage for kvinder konkret indebærer?
Læs: Hvad er en tantra massage for kvinder? →Hvad yoni massage og de-armouring kan gøre
Når kroppen har lært at slappe af — og tilliden er der — kan der arbejdes dybere. Det er her yoni massage og de-armouring kommer ind.
En yoni massage er ikke stimulation mod orgasme. Det er en langsom, nærværende massage af det ydre og indre køn — givet med ro og respekt, i et tempo der følger din krop. Formålet er ikke at nå noget. Det er at skabe kontakt, blødgøre det der er hårdt, og give kroppen en oplevelse af at blive mødt uden krav.
De-armouring går et lag dybere. Det arbejder direkte med de steder i yoni der er ømme, følelsesløse eller spændte — og hjælper dem, langsomt over tid, til at åbne sig og genfinde sensitivitet. Det kan føles intenst. Men det er en af de mest direkte veje til at frigøre det, kroppen har holdt på — og til at gøre det muligt at mærke nydelse der, hvor der måske ikke har været nogen i lang tid.
Vil du læse mere om hvad en yoni massage konkret indebærer?
Læs: Hvad er en yoni massage? →Hvad du må spørge om — og hvad du selv bestemmer
Noget af det vigtigste i dette arbejde er at du er den der sætter dagsordenen. Du bestemmer hvad der sker, hvad der ikke sker, og hvornår. Det er ikke bare pæne ord — det er fundamentet for at kroppen overhovedet kan slappe af dybt nok til at noget ændrer sig.
Vil du vide hvad du konkret kan spørge om og bede om i en session?
Læs: Hvad må jeg spørge om i en tantra massage? →Hvor starter man?
Mange der læser en artikel som denne, er ikke klar til at booke noget endnu. Det er helt forståeligt — det er et emne der kræver tillid, og tillid tager tid, og findes sjældent gennem en hjemmeside.
Det nemmeste første skridt er en gratis samtale. Ikke for at forpligte sig til noget — men for at stille de spørgsmål der sidder fast, og mærke om det overhovedet er det rigtige.
"Jeg følte mig tryg under hele massagen, hvilket gjorde det muligt at give slip og mærke min krop på en måde jeg aldrig havde forventet. Den blide berøring var faktisk den mest ekstatiske del — det kan jeg ikke beskrive med ord."
— Anonym modtagerHvad kan man selv gøre?
Hvis man ikke er parat til at booke en session, eller ikke føler, at man kan gå til en professionel i den nuværende situation - så er der enkelte ting du kan gøre, der kan hjælpe dig i den rigtige retning.
Det nemmeste første skridt er en gratis samtale. Ikke for at forpligte sig til noget — men for at stille de spørgsmål der sidder fast, og mærke om det overhovedet er det rigtige.
- Snak med din partner — også undervejs, selvom det kan svært eller føles som om at du stopper et flow eller ødelægger stemningen
- Sæt grænser — det er nemmere sagt end gjort - men gør noget ondt, eller ikke føles godt, så lad være med at fortsætte det
- Eksperimentér — prøv jer frem og mærk efter, hvad virker og hvad virker ikke
- Gør det til en hobby - altså, tag presset ud af det, og hav sex når i begge er i humør, uden at forcere noget
- Skift legetøjet ud — køb yoni æg eller yoni stav istedet og giv dig selv en intern massage (kan købes her)
- Arbejde med din verjtrækning - meditation, yoga eller andet, som fordrer afslapning i kroppen
- Gå i terapi — ofte kan blokeringer være følelsmæssigt funderet, hvorfor, at løsne op i dem, kan hjælpe med
Har du vedvarende smerter, følelsesløshed eller andre fysiske symptomer i forbindelse med sex eller orgasme, er det altid en god idé at tjekke det med din egen læge, inden du opsøger kropsterapi. Tantra massage er ikke medicinsk behandling og erstatter ikke professionel lægelig rådgivning.
Nysgerrig — eller klar til at tage det første skridt?
Start med en gratis samtale. Du kan stille alle de spørgsmål der går dig på — anonymt og uden forpligtelse.


