Rammeaftalen for tantra massage

Dette er rammeaftalen for alle tantra massager og yoni massager hos Tantra Thomas — medmindre andet eksplicit er aftalt. Aftalen er ubrydelig når massagen er undervejs, men kan forhandles fra din side inden vi begynder. Spørgsmål eller ønsker til aftalen sendes til massage@tantrathomas.dk.

De fire kerneprincipper

Disse fire principper bærer det hele. Alt det konkrete nedenfor er udfoldet herfra.

Nej er en fuld sætning

Et nej kræver aldrig en forklaring, en undskyldning eller en begrundelse. Ved enhver tvivl antages et nej, indtil et klart ja er modtaget.

Du ejer din krop — fuldstændigt

Intet gennemføres, som ikke føles rigtigt i øjeblikket. Begge parter har fuldstændig råderet over egen krop, til enhver tid.

Du skal intet præstere

Du er der udelukkende for at modtage. Der er ingen forventning om at give tilbage, præstere eller reagere på en bestemt måde.

Alt inden for rammen er velkomment

Alle følelser, energier og tilstande — seksuelle eller ej — er fuldt velkomne, inden for den aftalte ramme.

Om Giver og Modtager

I en tantra massage omtales deltagerne som Giver og Modtager. Det gøres for at gøre rollerne krystalklare — og for at beskytte dig. Rammen er inspireret af Wheel of Consent, udviklet af Betty Martin.

Giver — det er mig — er i sessionen udelukkende for at give. Mine egne behov, ønsker og nydelse introduceres aldrig som en del af massagen.

Modtager — det er dig — er der udelukkende for at modtage. Du skal ikke give, give tilbage eller præstere. Det er dog dit eget ansvar at give udtryk for, hvad der kan forbedre din oplevelse — og at sige fra, hvis noget ikke føles rigtigt.


1
Inden massagen +

Professionel udveksling

En tantra massage er en professionel udveksling. Det betyder at romantiske eller seksuelle henvendelser uden kontekst ikke vil blive besvaret. Ønsker om en privat relation skal fremgå tydeligt og eksplicit.

Klient-forhold

Når du booker, betaler og modtager en professionel tantra massage, er du i alle henseender en klient. Det betyder at forholdet er underlagt et behandler/klient-forhold i minimum 6 måneder efter seneste booking — til beskyttelse af begge parter.

Tantra massage er ikke terapi

Tantra massage er ikke en substitut for psykologisk terapi eller medicinsk behandling. Den er en holistisk, spirituel udviklingsrejse, som i mange tilfælde kan åbne op for ting der kan arbejdes videre med i terapi.

Aftalen kan forhandles fra din side inden massagen begynder. Når massagen er i gang, er den ubrydelig.

2
Undervejs i massagen +

Grænser respekteres — begge veje

Alle udtrykte grænser og rammer respekteres til enhver tid, verbale som non-verbale. Der arbejdes altid ud fra et forsigtighedsprincip — ved enhver tvivl antages et nej, indtil et klart ja er modtaget.

Intet er et krav

Uanset hvad der er aftalt inden massagen, er det aldrig et krav at gennemføre noget som ikke føles rigtigt i øjeblikket. Begge parter har fuldstændig råderet over egen krop og ret og pligt til at sige fra.

Alle følelser er velkomne

Udtrykkelse og væren i alle følelser, tilstande og energier — seksuelle eller ej — er fuldt velkomment, inden for rammen. Det betyder at fx kælen, gribe fat om eller stimulering med henblik på ophidselse af Giver ikke er tilladt. Dog er der undtagelser med samtykke, hvis Modtager spørger — som kram, håndholden og lignende.

Orgasme er ikke et mål

Stimulering med det formål at opnå orgasme finder ikke sted, medmindre det eksplicit er aftalt — fx ved de-armouring eller orgasme-orienteret massage. Orgasmer der opstår naturligt som en del af massagen er selvfølgelig fuldt velkomne.

Givers køn

Givers køn kommer aldrig i kontakt med Modtagers køn og inddrages ikke som en del af massagen. Giver kan få rejsning undervejs — det har ingen betydning for massagen og er blot en indikation af energi.

Tøj

Giver arbejder i undertøj. Modtager vælger selv mængden af tøj. Den mest effektive massage finder sted, når Modtager er nøgen — der bruges sarong til at dække undervejs.

Din aktive deltagelse

På trods af at Giver konstant er nærværende og opmærksom, har Modtager et ansvar for at give udtryk for, hvis noget føles forkert, bør laves om eller ændres undervejs. Oplevelsen forbedres markant, hvis Modtager er en aktiv del af massagen — men det er aldrig et krav.

Læs mere: De 3 tantriske nøgler? →

Tid

Massagen er sat til en afgrænset tid med 15 minutter til samtale og landing før og efter. Lokalet er booket i det tidsinterval, og der er desværre ikke mulighed for en længere snak efterfølgende med mindre andet er aftalt — men der er rig mulighed for at give udtryk for at have brug for mere tid eller efterfølgende at tage kontakt til Giver bagefter.

3
Efter massagen +

Fortrolighed

Der er et fortrolighedsprincip mellem Giver og Modtager. Giver må kun dele indhold af massagen, hvis det på ingen måde kan identificere eller pege tilbage på Modtager. Modtager må frit dele alt om massagen, medmindre andet er aftalt.

Opfølgning

Der sendes mails ud efter massagen for at holde kontakten — men det er Modtagers ansvar at række ud, hvis der er behov for at snakke noget igennem. Der kan opstå alle slags følelser, også for eller mod Giver, når der arbejdes så intimt. Giver er til rådighed til at snakke det igennem i en begrænset tidsperiode.

Feedback

Der er altid åbenhed for konstruktiv kritik og feedback. Føles det ikke sikkert at melde tilbage direkte, kan du kontakte Lisa Lawrie eller Kate Aura.

4
Yoni massage — særskilte betingelser +

Dobbelt samtykke

Inden yoni massage begynder, spørges der altid — uanset hvad der er aftalt inden massagen — om Modtager stadig ønsker det. Kun et fuldt, kropsligt ja accepteres. Ved tvivl eller nej bruges tiden andre steder.

Et nej lukker muligheden

Hvis der på noget tidspunkt, før eller under massagen, er udtrykt et nej til yoni massage, tilbydes eller spørges der ikke til den igen i den session. Ønskes yoni massage, bookes en ny session.

Ikke en seksuel ydelse

Yoni massagen er ikke en seksuel ydelse. Selvom orgasmer til tider opstår naturligt, stimuleres der ikke mod dem, medmindre andet er eksplicit aftalt.

Invitations-princippet

Yoni massagen er ikke-penetrativ og arbejder ud fra et invitations-princip. Det kan betyde at den interne del ikke gennemføres, hvis yoni af en eller anden årsag ikke føles klar. Det sker af respekt og hensyn til Modtager.

Berøring

Al kønsberøring — ekstern som intern — sker udelukkende med fingre eller forud-aftalt redskab, som de-armouring stav, yoni æg, stemmegaffel eller lignende.

Kontakt undervejs

Der kan forekomme mere samtale under denne del af massagen. Giver kan insistere på løbende kontakt for at undgå dissociering.


Spørgsmål til aftalen?

Skriv til massage@tantrathomas.dk — ingen spørgsmål er for store eller for mærkelige. Du kan også booke en gratis samtale og gennemgå aftalen mundtligt.

Klar til at booke?

Vil du læse mere om hvad du kan spørge om og bede om i en session, inden du booker?

Vil du læse mere?

Er en tantra massage noget for mig?

Det er et vigtigt spørgsmål — og det er godt at stille det. Tantra massage er ikke for alle. Det er heller ikke svaret på alt. Denne artikel er et forsøg på en ærlig gennemgang af hvornår det giver mening,

Læs mere

Hvad er tantra?

Hvad er tantra? Tantra er et af de mest misforståede ord indenfor det spirituelle. Langt de fleste, gennem workshops, massage, og informations-søgning online, ender med at tro at det handler om langsom sex og øjenkontakt. Denne artikel er et forsøg

Læs mere
Scroll to Top