Andre ydelser

Find vejen hjem

grænsesætning

Et værdifuldt sted at starte kan være at forstå samtykke og grænser. Dette mini-forløb er for dig der primært vil arbejde med at mærke og udtrykke dine egne grænser og ønsker — og for dig som måske er usikker på, om tantra massage er stedet at starte. Forløbet begynder med en eller to sessioner der handler om grænsesætning og Wheel of Consent, og bevæger sig gradvist ind i kropsligt arbejde — hvis og når det føles rigtigt for dig. Vi arbejder med:

  • At mærke forskellen på et ja, et nej og et måske — i kroppen
  • At sige det du vil have, uden at det kræver en forklaring

(Købes som klippekort)

Integration

For dig der har haft én eller flere sessioner og oplevede noget du vil arbejde videre med. Noget der åbnede sig, eller noget der ikke helt landede. Vi arbejder med:

  • Det der opstod og endnu ikke er integreret
  • Fordybelse og forankring af det du allerede har berørt
  • Retning fremad — og eventuel viderehenvisning til ekstern terapeut undervejs

Integrationsforløbet kan ikke bookes uden forudgående kontakt.

vejen til fri leg

Et forløb for dig der vil hele vejen ind i dig selv. De første to sessioner handler om tryghed og tilstedeværelse — om at lande i kroppen og lære hvad det vil sige at modtage. De næste to åbner op for dybere udforskning: følelser, energi og nydelse på dine præmisser. Den sidste session er fri leg — et rum hvor du selv definerer rammen. Vi arbejder med:

  • Nervesystem, tryghed og dyb afslapning som fundament
  • Udforskning af seksualitet, grænser og nydelse i dit eget tempo
  • Fri leg som afslutning — på dine betingelser og med din stemme
  • Inkluderer 30 minutters samtale efter hver massage (ikke synligt ved booking)

Forløbet er fleksibelt, hvilket vil sige – er du ikke klar til næste trin endnu, så behøver du ikke. Du bestemmer tempoet, jeg guider retningen. (Købes som klippekort)

spirituel vejledning

“Tantra (og spiritualitet) er en finger der peger på månen – de fleste kigger dog kun på fingeren” ~ Hareesh

Dette tilbud er for dig som er i selv-“udvikling”, på den spirituelle vej, søger dybde og vejledning, føler dig “låst”, eller endda, at du har svært ved den spirituelle retning.

Ordet “spiritualitet” betyder for mig noget lidt andet end for de fleste. Det er meget mere konkret og rodnært. For mig er det et ord som peger på den non-duelle tilstand – en tilstand som du allerede er i, men måske ikke kan mærke. En tilstand som ord ikke kan beskrive, fordi ord tager dig ud af tilstanden.

Denne tilstand er hvad tantrikere, buddhister, taoister, hinduister, ja, sågar psykologer og psykoterapeuter søger og peger på. Vejen mod tilstanden indeholder typisk ret mange “fælder”, altså punkter hvor du kan have været gået i stå, faldet i, eller blevet “fanget”.

Spirituel vejledning er en uformel tilretning eller nudging tilbage på stien mod den frigørelse den non-duelle tilstand er. Booker en session sætter vi et møde op til en samtale, enten som  eller via zoom, hvor vi gennemgår din situation og dine overbevisninger – og vejledningen består i at hjælpe dig med at pege i den “rigtige” retning eller få dig ud af en fælde.

Scroll to Top