Hvad er tantra?

To ting der begge hedder „tantra“

Der er reelt to ret forskellige ting der begge går under navnet tantra. De deler nogle grundideer, men er ellers forskellige — i alder, i indhold og i formål.

Den første er klassisk tantra — en filosofisk og spirituel tradition fra Indien, omkring 1.200–1.500 år gammel. Den handler grundlæggende om bevidsthed, og om at forstå hvad virkeligheden egentlig er.

Den anden er neo-tantra — en vestlig bevægelse der for alvor tog fart i 1970'erne, og som blander klassisk tantra med new age-spiritualitet, sexologi og kropspsykologi. Det er neo-tantra der har givet os tantra massage, tantra-workshops, og det meste af hvad du forbinder med ordet i dag.

Begge dele er gyldige. De er bare ikke det samme.

Del 1

Klassisk tantra

Klassisk tantra opstod i det nordlige Indien — især i Kashmir-regionen — for omkring 1.200 til 1.500 år siden. Det var ikke én religion eller ét system, men snarere en bevægelse: en ny måde at tænke på, der mange steder brød radikalt med datidens religiøse institutioner.

Vores mest udbredte kilde til klassisk tantra i dag er Christopher Wallis — sanskritforsker med en ph.d. i sanskrit fra Berkeley og en M.Phil. i klassiske indiske religioner fra Oxford — der har brugt sit akademiske liv på at oversætte og formidle de originale tekster. Hans bog Tantra Illuminated er et af de mest tilgængelige værker for den der vil forstå klassisk tantra uden at gå på kompromis med præcisionen.

Den amerikanske religionshistoriker David Gordon White har et andet fokus. Hvor Wallis fremhæver den ikke-dualistiske bevidsthedsfilosofi, peger White — i sit værk Kiss of the Yogini — på at klassisk tantra historisk set i høj grad også handlede om magt, ritual og overskridelse af datidens normer, langt fra nutidens spirituelle wellness-sprog. De to modsiger ikke nødvendigvis hinanden. De kigger bare på forskellige dele af det samme, bare fra forskellige vinkler.

Hvad handler det om — i menneskesprog?

Kernen i klassisk tantra er en idé der lyder enkel, men er dyb: alt der eksisterer er ét. Ikke „ét“ som i at vi ligner hinanden — men ét som i, at hele universet i virkeligheden er udtryk for én enkelt ting: en grundlæggende, levende bevidsthed.

For at denne bevidsthed har kunnet observere sig selv, har den opdelt sig selv i to; en del der observerer og en del der bliver observeret. Observatøren bliver kaldt Shiva og den observerede Shakti, og de to i perfekt sammensmeltning derfor danner grundlag for alt i eksistens.

Derfor tilbad de klassiske tantrikaer ikke en "gud" som man kender det her i vesten. De mente at selve substansen i virkeligheden — det der er i alt, i en sten, i en tanke, i et kram, i en orgasme, er udtryk for bevidsthed, også kaldet energi.

Du er ikke adskilt fra det guddommelige. Og du har aldrig været det.

Det tantriske arbejde handler derfor om genkendelse, ikke om at opnå noget nyt, finde "gud" eller noget "derude". Ifølge klassisk tantra er du ikke et lille menneske på en sten, på vej gennem universet. Du er hele universet — der har glemt det, fordi du havde lyst til at lege.

Det kan være lidt svært at forstå, derfor låner jeg et citat af Alan Watts, som var virkeligt god til at få noget af dette forståeligt:

"Lad os antage, at du hver nat var i stand til at drømme en hvilken som helst drøm, som du ønskede. Og at du for eksempel, inden for en nat, kunne drømme 75 års tid.

Du ville naturligvis, i starten af dette drømme-eventyr, opfylde alle dine ønsker. Og efter adskillige nætter, der hver især bød på 75 års ren nydelse, ville du sige: "Tja, det var ret fantastisk." Men lad os så få en overraskelse.

Lad os få en drøm, som du ikke har kontrol over. Hvor der sker noget med dig, uden at du ved, hvad det er. Og du ville nyde det, vågne op og sige: "Hold da op, det var tæt på, ikke?" Og derefter ville du blive mere og mere eventyrlysten og kaste dig ud i stadig vildere satsninger med hensyn til, hvad du ville drømme.

Og til sidst ville du drømme... det, du oplever lige nu. Du ville drømme drømmen om at leve det liv, du rent faktisk lever i dag."

Fingeren, der peger på månen

Et udtryk der derfor er vigtigt at forstå, som Christopher Wallis låner fra buddhismen - Lankavatara-sutraen, nærmere bestemt, er følgende:

"Alt dette er en finger som peger på månen. Kigger du kun på fingeren, misser du månen."

Ord og billeder som „Shiva“, „Shakti“, „kundalini“ „energi“ „chakra“ og de utallige sutraer og øvelser er fingre. De er langt mindre vigtige end effekten af dem - uanset hvad vi kalder dem. Det er i øvrigt også en af grundende til at Wallis har sit eget opgør med moderne definitioner, fordi vi hænger os i betydninger. Selv ordet „tantra“ betyder bare „metode“.

Det man skal forstå er, at disse fingre peger mod noget der kun kan opleves direkte, og ikke kan forklares. Det er også derfor klassisk tantra i så høj grad er en praksis-tradition, og ikke bare en filosofi du kan læse dig til. Du kan læse hele denne artikel, og stadig ikke ane hvad ikke-dualitet føles som i kroppen.

Fingeren er ikke månen.

Kroppen som redskab — ikke som hindring

Det der virkelig adskiller tantra fra mange andre spirituelle traditioner er synet på kroppen. Mange steder er kroppen noget man skal overvinde eller komme fri af. I tantra er kroppen et redskab — en af de bedste veje ind i erkendelse. Det samme gælder sanserne, følelserne og seksualiteten. Alt kan bruges som en portal til dybere kontakt med virkeligheden. Intet er i udgangspunktet urent eller uegnet.

Af de flere hundrede klassiske tantriske tekster er det da også kun et fåtal der indeholder ritualer med eksplicit seksuelt indhold. Hvilket bringer os til den anden del:

Del 2

Neo-tantra

Neo-tantra er det vestlige barn af klassisk tantra, og det er ældre end de fleste tror. Roden går tilbage til 1905, hvor den amerikanske mystiker og forretningsmand Pierre Bernard grundlagde „Tantrik Order of America“ og siden en kæde af „tantriske klinikker“ i flere amerikanske storbyer. Bevægelsen tog for alvor fart i 1970'erne, drevet af en voksende vestlig interesse for østlig spiritualitet blandet med seksuel frigørelse — ikke mindst gennem Bhagwan Shree Rajneesh, senere kendt som Osho, der brugte sin egen udlægning af tantra i kombination med åndedræt, bioenergetik og massage i sit ashram.

Hvad neo-tantra er godt til

Neo-tantra har gjort noget vigtigt: det har gjort tantriske ideer tilgængelige for almindelige mennesker uden årelang spirituel praksis. Det har skabt rum hvor seksualitet, krop og følelser er velkomne — frem for noget man skal skamme sig over eller kontrollere. I sin bedste form er neo-tantra terapeutisk, frigørende og nærende, og arbejder med nervesystemet, med traumer, med kroppens energi og med evnen til at mærke sig selv dybere.

En vinkel på neo-tantra er, at det er den seksuelle gren af new-age spiritualitet, idet den låner et utal af udtryk og øvelser fra forskellige spirituelle grene, og psykologi, shamnisme, psykoterapi, o.l.

Hvad neo-tantra også rummer — ærligt sagt

Den tyske indolog Georg Feuerstein har påpeget at en del af tiltrækningen ved neo-tantra handler om, at det lover seksuel ophidselse eller tilfredsstillelse, pakket ind i et spirituelt sprog. Og det er ikke helt ved siden af. Fordi „tantra“ ikke er et beskyttet begreb, kan hvem som helst kalde sig tantra-underviser eller tantra-massør — hvilket har skabt en meget blandet branche, fra dybt seriøst terapeutisk arbejde til ren seksuel ydelse med et spirituelt lag henover.

Det betyder derfor også at man skal være lidt opmærksom på, hvem man arbejder sammen med, og hvad deres undervisning indeholder.

Det er ikke en grund til at undgå neo-tantra. Men det er en grund til at være opmærksom på hvem man vælger at arbejde med. En seriøs udbyder har altid en klar, skriftlig ramme for hvad der sker i en session — og hvad der ikke sker.

Tantra massage — hvor de to linjer mødes

Tantra massage, som du kan booke den i dag, er ikke en 1.500 år gammel praksis. Den er en moderne opfindelse med et gammelt navn — og det er der ikke noget galt i, så længe det bliver sagt højt.

Metoden blev udviklet af Andro Andreas Rothe, der i 1977 grundlagde Diamond Lotus Tantra Lounge i Berlin, Tysklands første tantra-institut, og videreudviklede metoden gennem 1980'erne. Han kombinerede klassisk massageteknik med kropspsykoterapi — tænk Wilhelm Reich, Carl Jung, Carl Rogers og Alexander Lowen — og byggede videre på arbejde fra andre pionerer: Joseph Kramer, der udviklede lingam-massagen, og Annie Sprinkle, der udviklede yoni-massagen.

Det gør tantra massage til neo-tantra i praksis — ikke klassisk tantra i praksis.

Det betyder ikke at den er mindre værd. Det betyder bare at dybden afhænger meget af massøren. I sin mest overfladiske form er tantra massage dygtig, erotisk berøring med et spirituelt klistermærke på. I sin rigeste form bliver den en reel dør ind til det, klassisk tantra faktisk beskriver — hvor berøringen bliver en praksis for direkte erkendelse, ikke bare afspænding.

Det er den forskel jeg selv forsøger at arbejde ud fra. Min uddannelse i selve kropsarbejdet kommer fra neo-tantra-linjen — De-Armouring og sexologisk massage. Men den filosofiske ramme, jeg lægger sessionerne i, kommer fra klassisk tantra, via min egen undervisning hos Wallis. Det er derfor massagen ikke kun handler om at slappe af eller blive ophidset — men om at bruge kroppen som den indgang til bevidsthed, som klassisk tantra altid har beskrevet den som.

Læs om hvad det konkret indebærer i en session hos mig →

Bevidsthed som teknologi — den røde tråd

Hvis der er én ting der binder klassisk tantra og neo-tantra sammen, er det ideen om at bevidsthed ikke er passiv. Den er ikke bare noget der sker i dit hoved. Den er aktiv, levende og tilgængelig som et redskab — til at forstå dig selv dybere, til at mærke mere, til at give slip på det der sidder fast.

Spiritualitet i tantrisk forstand er ikke tro. Det er nærmere en teknologi — en samling metoder der hjælper dig med at mærke virkeligheden mere direkte. Kroppen er en del af den teknologi. Vejrtrækning er en del af den. Berøring er en del af den. Og husk fingeren: ingen af begreberne er selve pointen. De peger bare derhen.

Det er det, der gør tantra relevant — ikke som religion, men som praksis.

Ordliste — tantriske begreber forklaret

Klik på et ord for at folde forklaringen ud.