KÆRLIGHED I FLYDENDE FORM
Liquid Love er den ultimative sanseoplevelse. Forestil dig et event med nærvær, kropskontakt, fællesskab, nydelse, absolut sanselighed og uanede mængder af krammehormoner. Et event som måske virker skræmmende, men samtidig er super forløsende. Alt sammen dyppet i olie.
Det lyder ret vildt, ikke? Det er det også. Det er en af de events som påvirker deltagerne på diverse, uforudsigelige måder – og det er virkelig svært at beskrive følelsen efter eventet. Mange deltagere sidder og griner og kigger på hinanden bagefter, og mangler ord for deres oplevelse. En oplevelse, som sker dit eget tempo.
"Jeg bliver simpelthen nødt til at dele hvordan jeg har det. Jeg har ikke smilt så meget, som under dette event, i årevis. Jeg har en depression og jeg har svært ved at finde glæden i noget som helst - og jeg fangede mig selv i at ligge og bare smile hele vejen igennem det. Jeg føler mig simpelthen så glad nu. Det er det bedste jeg har gjort for mig selv i lang tid."
Deltager, efter en Liquid Love
Hvad er intentionen med Liquid Love?
Liquid Love er et ikke-seksuelt, krops,- og kønspositivt event – og det er vigtigt at forstå da du måske kigger på billederne, som viser en masse mennesker indsmurt i både varm olie, og tænker – “det er da mega seksuelt det der”. Det ville jeg nok også tænke hvis jeg kun så billederne.
Første gang jeg prøvede Liquid Love selv var på en festival i Sverige. Ca. halvvejs gennem eventet opdagede jeg, at min hjerne havde givet op. Jeg lå der, på ryggen, med et skæg i den ene hånd og et bryst i den anden, og to personer som var i gang med at kravle hen over mig. Op til det punkt havde min hjerne prøvet gætte sig til hvem jeg rørte ved, hvem der rørte ved mig, hvor jeg var i poolen, og en masse andet. Men lige dér, i det øjeblik, sagde min hjerne bare “puf”, og så blev jeg ren sensation, ren følelse, uden bekymringer, gætten eller prøven at “regne den ud”.
Jeg følte mig fri.
Og det er min gave til dig.
Det er intentionen.
Det handler om at jeg vil give dig muligheden for få hjernen i ro mens du fordyber dig i ren sansning – uden gøren, villen, jagten eller søgen. Og det kræver en fast ramme:
- Ikke-seksuelt: Seksuel energi er skøn og fantastisk, og skal på ingen måde udskammes – men den er rigtig svær at styre, især i et rum som dette som er. Derfor er det helt okay at være opstemt og mærke sin lyst, men det er ikke okay at inddrage andre deltagere i den. Det hverken kan eller vil der gives samtykke til i dette rum. Det betyder at, udover at du som deltager selv skal tage ansvar for selvregulering, vil både facilitator og assistenter være til stede undervejs til at holde øje med at dette bliver overholdt. Det betyder også at alle former for jagt, stimulering eller andre former for forsøg på ophidsning af andre deltagere vil blive påtalt. Der findes masser af andre events derude hvor du kan bringe din seksuelle intention i spil – dette er ikke en af dem.
- Kropspositivt: Om du er høj, lav, bred, tynd, rund, firkantet, spids, blød, skæv, behåret eller u-håret, er ikke vigtigt for om du kan deltage. Alle kropstyper er velkomne og bliver hyldet som de er.
- Kønspositivt: Uanset hvad du identificerer dig som, er du velkommen – hvilket i øvrigt også gælder seksuel orientering. Mit ønske fra dig som står lidt uden for de normative rammer er dog, at du giver mig feedback efter eventet på, hvordan mit sprog har været, da jeg stadig arbejder på at gøre det kønsneutralt og inkluderende.
Hvordan føles det at deltage?
Forestil dig, at du er nøgen, med bind for øjnene og du får hældt med lækker, varm olie på dig. Efter du har smurt dig ind, måske grint lidt af sensationen, situationen, og det vilde i at være til stede, bliver du inviteret til at springe ud i et hav af olierede kroppe med krusninger, bølger og dybde.
I dette hav får du muligheden for at udfolde og udforske dig selv, dine sanser, din nydelse og din relation med dig selv og verden i tryghed.
I poolen vil du kunne opleve hvordan udforskning, bevægelse og overgivelse spiller sammen med det transpersonelle og den varme olie for at skabe en dyb forbindelse til dig selv og de andre deltagere.
Du vil også mærke hvordan et et trygt rum skabes. Udover facilitator vil der være flere til stede for at holde rammen, hjælpe dig hvis du har brug for nogen at tale med, har brug for en hånd til at komme på toilettet, en pause, få en tår vand eller få olie ud af øjnene.
Det lyder fantastisk, ikke? Det er det altså.
Hvad er programmet og rammen for Liquid Love?
Selvom alle eventsne er unikke, er der en fast struktur. Liquid Love er et 3 timers event som essentielt opdelt i to dele: introduktion og pool-tid, med en lille pause i midten.
Introduktionen var ca. en time, og handler om at få alle deltagere til at lande i rummet, frigøre dem fra tanker og bekymringer, dagens stress og giver dem mulighed for at sanse de andre i rummet. Der bliver samtidig introduceret til, og instrueret i, hvordan man bedst bevæger sig i olien mens man passer på sig selv og andre, og får det meste ud af eventet – gennem en række øvelser som også vil introducere samtykke-reglen om dobbeltklap. Her vil rammen for eventet også blive introduceret. Rammen er essentielt set det som gør at alle får den bedste oplevelse og at ingen kommer til skade. Rammen ser således ud:
- Dette er et ikke-seksuelt event (læs ovenfor) – det er dog ok at være opstemt og have erektion
- Ingen penetration er tilladt, ej heller ting som fingre eller tunger i ører, mund eller næser
- Ejakulation er ikke tilladt, her kan man med fordel tage en pause hvis det er akut
- Poolen er et ikke-verbalt rum, med mindre det er akut
- Dobbeltklap betyder “nej tak”
- Møder man tøj bevæger man ikke hænder ind under
- Det er helt forbudt at stille sig op i poolen, men ok – om nødvendigt – at sidde op
- Al bevægelse sker med langsomlighed og bevidsthed
- Man kan til enhver tid tage en pause eller gå på toilettet, men skal have bevidsthed om olien
Hvad skal du selv medbringe?
- Et håndklæde eller to, til at tørre olien af med – og til bad, hvis der er bad på stedet (står i beskrivelsen på det enkelte event)
- Badedragt eller undertøj til engangsbrug, hvis du ikke ønsker at være helt nøgen.
- En svømme- eller badehætte, hvis du ikke ønsker at få olie i håret.
- Engangs-bind til at have for øjnene (fx. et stykke klippet elastisk stof)
Hvem kan deltage?
Alle køn, seksualiteter, kropstyper og aldre (over 18) kan deltage.
Liquid Love kræver dog en vis mobilitet, og der kan ikke garanteres en fysisk oplevelse, hvis du er begrænset i den forstand.
Det forventes at du har lidt erfaring med samtykke i disse typer rum, samt en stærk integritet – og er i stand til at forstå og følge de givne retningslinjer. Liquid Love kan ikke fungere uden alles samtykke og respekt.
Og for alles sikkerhed skal du være opmærksom på, at du kan blive nægtet adgang, hvis du har åbne sår, udslæt eller svære hudsygdomme, lider af smitsomme sygdomme eller er fysisk syg. Hvis du er usikker på dette, bedes du give besked på forhånd, så der kan træffes en informeret beslutning om hvorvidt du kan deltage.
Hvis du ved at du har en smitsom kønssygdom
Hvor foregår det og hvad koster det typisk?
De nuværende lokationer jeg bruger er:
- House of Play i København: et lækkert sexpositivt sted på Amager, med fokus på leg, samvær og consent. Klik her for at gå direkte til kalenderen
- NU’et i Skødstrup, nær Aarhus: Skøn tantra lokation, skabt af Susanne Katarina. Link her direkte til kalender
- Så længe det økonomisk kan hænge sammen, er jeg åben for invitationer til andre steder
Liquid Love er et større setup end mange andre workshops, og det reflekteres i prisen. Typisk bliver der samlet set lagt 2-3 timer oveni til at klargøre og nedtage alt i forbindelse med eventet, så en typisk aften i oliens tegn, for facilitator og assistenter, er måske 6 timer. Hvis der så oveni kommer meget transport eller rejse (som fx til Aarhus) bliver det lagt oveni prisen.
Derfor ligger en billet mere eller mindre i omegnen af 500kr.
Ting du skal vide om Liquid Love
Der er nogle grundlæggende ting som jeg enten får af spørgsmål, eller er vigtige at du er opmærksom på, i forbindelse med et event som dette – inden du booker eller ankommer:
- Hvis du har åbne sår, udslæt eller svære hudsygdomme, lider af smitsomme sygdomme eller er fysisk syg, kan du blive nægtet adgang. Hvis du er usikker på dette, bedes du give besked på forhånd, så der kan træffes en informeret beslutning om hvorvidt du kan deltage. Dette gælder især seksuelt overførte sygdomme. Bliv gerne tjekket inden du kommer, da nogle kan være usynlige.
- Der har endnu ikke været tilfælde hvor deltagere har meldt tilbage at de er blevet smittet, men der er er en lille risiko for seksuelt overførte sygdomme kan smitte ved kropskontakt. Her er der tale om enten herpes eller chlamydia som kan smitte ved berøring a genetalia (de andre smitter ved penetration). Dog er Chlamydia den eneste som reelt er en risiko, da den ofte hverken kan ses eller mærkes. Den smitter dog ikke gennem kontakt med underlag, olie, håndklæder, eller andet.
- Vi bruger solsikke-olie og det bruges i rigelige mængder, dog kun nok til at alle kroppe er dækkede og lidt ekstra. Så altså – det er ikke et olie-bad. Underlaget er en presenning. Kontakt mig gerne hvis du er i tvivl omkring allergier.
- Et event som dette producerer ret meget oxytocin, som er kramme hormonet. Det føles fantastisk og man kan godt blive helt høj af det. Og derfor kan der også komme en nedtur dagen efter. Det er lidt forskelligt om folk oplever det, men risikoen er der. Derfor – vær lidt god ved dig selv bagefter.
- Vælger du at have nogen form for tøj på i poolen, trusser, bikini, eller andet, skal du nok ikke forvente at det nogensinde kan bruges igen. I nogle tilfælde, med nok vask, kan det lade sig gøre at få nogenlunde tilbage, men risikoen for at det er ubrugeligt – og dette gælder også blindfolds – er ret stor.
- Det kan være lidt en opgave at få olie ud af håret bagefter. Den bedste strategi er derfor:
- Put shampoo i dit hår mens det er tørt og lad det sidde 5-10 minutter.
- Vask håret.
- Er det ikke olie-frit så gentag ovenstående igen.
- Er det helt umuligt så brug opvaskesæbe istedet.
Hvad tænker du?
- Har du spørgsmål eller er der noget du er i tvivl om efter at have læst ovenstående?
- Har du deltaget i en Liquid Love og ønsker at give feedback – ris, ros, eller praktisk?
- Ønsker du at være assistent på en Liquid Love (det kan være ret vildt at se deltagerne i olie)?
- Ønsker du at jeg laver et event i nærheden af dig, hos dig privat, måske på en festival du afholder, eller andet?
Så skriv en mail til: thomas@tantrathomas.dk